Det er ikke alle mennesker, der bare lige kan smække et træningsprogram sammen, eller som har lyst til at bruge timevis nede i træningscenteret. Derudover kan det også være svært at få trænet hvis man er ude at rejse eller altid er på farten.

Derfor har man lavet en masse forskellige træningsapps, der kan hjælpe dig med at lægge programmer, tage tid på din træning, inspirere dig til nye øvelser, vise hvordan øvelserne skal udføres, kickstarte dit vægttab og fedtforbrænding og så kan du endda også følge din egen udvikling.

Der er efterhånden kommet en del forskellige spillere på markedet, og det kan derfor være svært at finde den helt rigtige til dine behov. Vi kunne sagtens lave en liste med 25 forskellige apps, der alle kan mere eller mindre det samme, men så ville du i virkeligheden ikke være meget bedre stillet end før du læste om dem. Derfor har vi samlet 5 rigtig gode træningsapps, så du hurtigt og nemt kan vælge hvilken, der passer til dig. Nogle af dem er der endda introduktionsvideoer og anmeldelser til.

Trænings apps 2019

1. Nike Training Club

Nike Training Club har over 185 forskellige gratis videoer med øvelser til forskellige former for træning, såsom cardio, boksning, yoga og styrketræning. Derudover er det en af de få træningsapps, der har videoer til dem, der træner med håndvægte derhjemme.

Hvad fungerer godt?

  • Flot træningsapp der appellerer til både mænd såvel som kvinder
  • Rigtig mange forskellige typer programmer og øvelser til næsten alle former for fitness
  • Alt er fuldstændig gratis
  • Appen kan bruges sammen med dit Apple Watch

Hvad fungerer mindre godt?

  • Kræver iOS 11.0 eller nyere

Trænings apps

2. Fitbit Coach

Fitbit Coach er en træningsapp hvor man får forskellige videoer med øvelser, der er tilsammen giver nogle unikke træningssessions. Hvad der adskiller Fitbit Coach fra de andre, er at disse sessions tilpasser sig dit niveau, der er baseret på din egen feedback efter hver træning. I takt med at du bliver bedre og mere erfaren, bliver selve træningen også mere intens.

Hvad fungerer godt?

  • Fitbit Coach er en træningsapp der passer til alle niveauer
  • Opretter forbindelse til din Fitbit-konto og logger automatisk hver enkelt træning

Hvad fungerer mindre godt?

  • Der er ikke særlig meget indhold hvis ikke man betaler. Al video-indholdet bliver først åbnet når man opgraderer til Premium. Dette koster 59 kr. pr. md.

Trænings app
Seven iOS UI Design

3. Seven – 7 minute workout

Seven – 7 minute workout er en træningsapp der er designet til at få alle mennesker til at bevæge sig i bare 7 minutter om dagen. Appen er fyldt med gratis træningsprogrammer og som bruger kan man selv lave forskellige kombinationer som man kan dele med sine venner. 7 minutter lyder nok ikke af så pokkers meget, og det er det egentlig heller ikke, men man kan faktisk justere længden på træningen, så man får en hel del mere ud af det.

Appen er som udgangspunkt gratis, men ved at betale for medlemskab, får man adgang til langt flere øvelser, træningsprogrammer og har mulighed for at bruge app’ens egne “personlige træner”. Det koster 99 kr. pr. md. at være medlem.

Hvad fungerer godt?

  • Muligheden for at skabe ens egne træningsprogrammer og dele dem med sine venner er noget som få andre apps tilbyder.
  • App’en kan bruges sammen med dit Apple Watch

Hvad fungerer mindre godt?

  • Prisen er ret høj i forhold til andre tilsvarende apps

App til træning

4. Endomondo

Hvis du har høretelefoner i ørerne imens du løber eller cykler, fortæller den dig eksempelvis også hvor langt du har løbet og hvor hurtigt du har løbet. Derudover kan du være en del af et enormt fællesskab med andre ligesindede fra hele verden.

App’en er gratis, men ved køb af Premium får man bl.a. adgang til flere træningsplaner, man kan trække flere data ud af app’en og man slipper for irriterende reklamer. Premium koster 49 kr. pr. md.

Hvad fungerer godt?

  • Rapportering af din træning mens den står på
  • Endomondo holder styr på dine rekorder og fortæller dig hvornår du har slået dem

Hvad fungerer mindre godt?

  • Mange reklamer medmindre man køber Premium

Træningsapp

5. Træn med Forsvaret

Vi var naturligvis også nødt til at inkludere en dansk app her på listen og Træn med Forsvaret er et oplagt og godt eksempel.

Med Træn med Forsvaret kan du træne med træningsprogrammer som Forsvaret selv bruger i deres træning. Med udgangspunkt i din nuværende form hjælper app’en dig med at nå det næste niveau, når det kommer til både styrke, kondition eller din udholdenhed.

Man kan også teste sin fysik ved at lave en bib-test, Cooper-test og 8 forskellige core testøvelser, og så tilrettelægger app’en et 8 ugers træningsprogram til dig ud fra hvordan du har klaret dig.

Hvad fungerer godt?

  • 8 ugers træningsprogram tilrettelagt på baggrund af en fysisk test

Hvad fungerer mindre godt?

  • Relativt kedeligt interface
  • Flere mennesker oplever at app’en har mange fejl

Vi håber at du er blevet klogere på hvilken træningsapp, der passer dig bedst, men uanset hvilken app du vælger, er det vigtigste bare at du kommer i gang. Lidt motion er altid bedre end ingen og der er derfor ingen gode undskyldninger for ikke at komme i sving. God træning!

Skriv en kommentar